Limfjordsegnens Litteratur Samvirke

Historie

Vedtægter

Udgivelser

Limfjordsegnens Litteratur Samvirke

I 1991 tog forfatteren Knud Sørensen initiativ til at stifte Limfjordsegnens Litteratur Samvirke. Se nedenfor hans egne betragtninger over foreningens idé og dens første tid.

Der er kort fortalt tale om et forum, der skal fremme kendskabet til den litteratur, der knytter sig til limfjordsegnen. Det skal med dette for øje formidle samarbejde mellem områdets litterære selskaber, og mellem dets biblioteker og museer.

Samvirket uddeler årligt Limfjordsegnens Litteraturpris; det afholder en række andre arrangementer med tilknytning til limfjordsdigterne, og det udgiver bøger og udsender nyhedsbreve til medlemmerne. Både foreninger, organisationer og enkeltpersoner kan optages som medlemmer og deltage i arbejdet.

Struer Museum har fra begyndelsen i særlig grad bidraget til samvirkets drift og aktiviteter. Det fungerer i det daglige som dets sekretariat, og alle interesserede vil ved henvendelse til museet kunne få yderligere oplysninger.

Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke er fra 2008 Helene Kragh-Jakobsen.

af Knud Sørensen

I Limfjordsområdet er der en række litterære selskaber som f.eks. Aakjær Selskabet, Buchholtz Selskabet, J. P. Jacobsen Selskabet, og der er foreninger og institutioner, der som en væsentlig del af deres arbejde beskæftiger sig med forfatterskaber med tilknytning til egnen, udover de nævnte forfatterskaber drejer det sig om f.eks. Aksel Sandemoses, Johan Skjoldborgs, Thit Jensens, Johannes V. Jensens, Marie Bregendahls og Thøger Larsens - for nu at nævne de endnu i dag mest kendte og mest læste af den generations forfattere, der har præget ikke bare egnens men også dansk (og nordisk) litteratur i de første årtier af dette århundrede.

Det var disse selskaber, foreninger og institutioner, der i foråret 1991 sammen med en række interesserede enkeltpersoner stiftede Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, der fra begyndelsen havde to formål. Dels skulle samvirket søge at koordinere de enkelte medlemsorganisationers aktiviteter og formidle samarbejde, og dels skulle samvirket uddele en Limfjordsegnens Litteraturpris, og denne litteraturpris skal det enkelte år navngives efter den forfatter, hvis navn er knyttet til den medlemsorganisation, der det år forestår finansieringen og uddeling af prisen.

I 1991 uddeltes prisen første gang, den hed da "Limfjordsegnens Litteraturpris 1991 - Johannes Buchholtz Prisen" og gik til Peter Seeberg. Siden er uddelt en Aksel Sandemose Pris til forskeren Johannes Væth, en Jeppe Aakjær Pris til Knud Sørensen, en J.P. Jacobsen Pris til deamerikanske oversættere og udgivere Tiina Nunnally og Steve Murray og senest to Thit Jensen Priser, den ene til forskeren og forfatteren Jens Andersen, bl.a. for bogen "Thit - den sidste valkyrie" og den anden til skuespilleren Maria Stenz for den overbevisende fremstilling af Thit Jensen i teaterstykket "Valkyrien fra Himmerland".

Samvirket ledes af en bestyrelse, der vælges - på skift - for to år ad gangen på et årligt repræsentantskabsmøde. Som formand valgtes ved stiftelsen i 1991 museumsleder Thomas Bloch Ravn fra Struer, som beklædte posten indtil 1995, hvor han forlod Struer Museum til fordel for "Den gamle By i Århus. Siden da har Knud Sørensen været formand.

Det, jeg hidtil har skrevet, kunne tyde på, at samvirket kun beskæftiger sig med de store gamle og nu afdøde forfattere. Det er ikke rigtigt, tværtimod bestræber vi os for at registrere og følge med i den allernyeste litteratur med tilknytning til egnen, og det er derfor en tradition, at vi i forbindelse med det årlige repræsentantskabsmøde præsenterer den nyeste litteratur og inviterer et par af forfatterne af årets nyudgivelser til at komme og læse op.

Udover at udsende et nyhedsbrev ca.4 gange om året og foretage den årlige uddeling af litteraturpris, har vi også kastet os ud i større arrangementer. I Struer havde vi f.eks. for nogle år siden en slags "forfatteruge", og her i 1996 var hovedsatsningen i Limfjordsegnens Litteraturuge, hvor der i perioden 29. September til 4. Oktober var 18 litterære arrangementer spredt over Limfjordslandet fra Lemvig og Skærum Mølle i vest til Terndrup og Skørping i øst.

Et naturligt spørgsmål vil være: Hvordan definerer vi i samvirket begrebet "en limfjordsforfatter"?

Først må jeg sige, at vi stort set indskrænker os til at beskæftige os med værker af skønlitterære forfattere samt værker om de forfattere og forfatterskaber, vi i øvrigt registrerer som vedkommende bedømt ud fra vores formål.

Og så igen: Hvad er en "limfjordsforfatter"?

Enklest sagt og gældende de fleste: Det er en forfatter, der er født og opvokset i området. Særlig interessante i vores sammenhæng bliver de naturligvis, hvis de i deres forfatterskab (i hvert fald nu og da) beskriver forhold og mennesker i området.

Men ikke bare dem, der har hjemstavn i området, indgår i vores interessefelt, også dem, der har det, man kaldte "valgstavn" her, og som knytter sig til det sted, hvor de slår sig ned. Et af de gode eksempler på det blandt de store afdøde er Johannes Buchholtz, der trods tilflytter gjorde Strueregnen og dens befolkning synlig i dele af sit forfatterskab, og også i de yngre generationer er der tilsvarende eksempler.

Et eksempel på det modsatte er Aksel Sandemose, der forlod egnen og oven i købet landet og blev norsk forfatter og skrev sine hovedværker på norsk, men hvor forfatterskabet var præget af erfaringer og erindringer fra hans opvækst på Mors.

Af forfatterne fra den yngre forfattergeneration på vores liste kan jeg f.eks. nævne Niels Hav fra Harboøre og Hans Otto Jørgensen fra Salling, der begge hører til blandt de bemærkelsesværdige i den nyeste danske litteratur. Begge har da også gæstet os som oplæsere ved repræsentantskabsmøder.

Jeg omtalte overfor en liste over forfattere. Det er en liste over forfattere med tilknytning til Limfjordsområdet, som vi påbegyndte ret hurtigt efter samvirkets oprettelse, og som er under stadig supplering.

De ældste på listen er de tre barokdigtere, Tøger Reenberg (født 1656 i Viborg, en tid forpagter af familiens ejendom Lynderupgaard), Christen Lassen Tychonius (født 1680 i Sal, en tid kapellan i Skive og Resen) og Chr. Frederik Wadskier (født 1713 på Ørslevkloster) og blandt de nulevende er der udover de allerede nævnte Niels Hav og Hans Otto Jørgensen f.eks. Poul Ørum, Bent Haller, Birthe Arnbak, Jens Smærup Sørensen, Inge Pedersen, Hans Lyngby Jepsen, Knud Erik Pedersen - og jeg kunne blive ved mange linier endnu.

Alle de nævnte forfattere, der i deres forfatterskab som oftest - eller i hvert fald nu og da - bruger kendskabet til deres egn og dens befolkning som udgangspunkt for deres skildringer. De nævnte er ligesom Aakjær, Johannes V. Jensen, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen, forfattere, der kun kan kaldes "hjemstavnsforfattere ", når man med "hjemstavnsforfatter" forstår en forfatter, der ikke først og fremmest søger det specielle eller kuriøse i sin hjem- eller valgstavn, men netop gennem indlevelse i det , han eller hun kender så godt, søger ind til det almene i mennesket, sådan som det opleves i det specielle miljø.

Det, som vi synes er så spændende, er på en gang at se kontinuiteten og forandringen i den litterære udvikling her i landsdelen. Det er vigtigt, at vi har historien med - og derfor plejer vi de ældre forfatterskaber, men det er lige så vigtigt at vende sine øjne mod den litteratur, der endnu duftende af tryksværte forlader boghandlernes diske eller bibliotekernes hylder og bliver taget i hænderne af de egentlige hovedpersoner: Læserne.

Udgivelser:

Limfjordsegnens Litteratur Samvirke udgav i 1987 antologien 

Di skjønnest Lannd', digte på dialekt 

I 2005 

H. C. Andersens dagbog fra en rejse i det nordlige Jylland 1859

I 2008

Landmåleren

Alle bøgerne kan købes i boghandlen. De to første også ved henvendelse til:

Struer Museum
Søndergade 23
7600 Struer 
Tlf. 9785 1311  
mail@struermuseum.dk 

Vedtægter for

LIMFJORDSEGNENS LITTERATUR SAMVIRKE

§ 1.Navn og hjemsted:

Foreningens navn er Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, og hjemstedet er Struer Museum.

§ 2. Formål:

Limfjordsegnens Litteratur Samvirke har til opgave

a. at være forum for drøftelse af aktiviteter, der skal fremme kendskabet til og arbejdet med den litteratur, der især er knyttet til Limfjordsegnen.

b. at formidle samarbejde mellem de enkelte lokaliteters initiativtagere og arrangører og på den måde skabe arrangementer med perspektiv ud over det strengt lokale.

c. at tage initiativer på områder, hvor der ikke findes eksisterende naturlige arrangører, f.eks. uddeling af litteraturpris, publikationsvirksomhed og større arrangementer af festivalkarakter.

§ 3. Medlemskab og økonomisk grundlag:

Som medlemmer af Limfjordsegnens Litteratur Samvirke kan optages foreninger og institutioner samt enkeltpersoner eller grupper, som på grund af samvirkets formål (§ 2) ønsker at deltage i samarbejdet.

For medlemskab betales et kontingent, hvis størrelse fastsættes af repræsentantskabet.

Ud over kontingentindtægter tilvejebringes samvirkets midler ved tilskud, gaver, arv, bidrag fra det offentlige, private fonds, institutioner, organisationer m.v.

Medlemsforeninger, -institutioner og -grupper skal meddele samvirkets sekretær, når der sker formands- eller talsmandsskifte, og når der sker udskiftning af den enkelte medlemsorganisations repræsentantskabsmedlemmer (jvf. § 4).

§ 4. Repræsentantskab:

Samvirkets øverste myndighed er repræsentantskabet, hvortil hver tilsluttet forening eller institution eller gruppe kan udpege 2 stemmeberettigede medlemmer. Enkeltmedlemmer kan deltage i repræsentantskabets møder med hver én stemme.

§ 5. Bestyrelse:

Repræsentantskabet vælger en formand og seks bestyrelsesmedlemmer, som vælges for to år. l år med lige årstal afgår formand og tre bestyrelsesmedlemmer, i år med ulige årstal afgår tre bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær.

Der vælges to suppleanter og to revisorer. Disse vælges for ét år ad gangen.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fem medlemmer er til stede, l tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 6. Repræsentantskabsmøde:

Der afholdes repræsentantskabsmøde (generalforsamling) hvert år i maj måned. Mødet indkaldes ved brev til medlemmerne med mindst 14 dages varsel.

Dagsordenen for det ordinære repræsentantskabsmøde skal indeholde:

1. Valg af dirigent.
2. Beretning om virksomheden i det forløbne år.
3. Bestyrelsens planer for det kommende år.
4. Aflæggelse af regnskab.
5. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.
6. Indkomne forslag.
7. Valg.
8. Eventuelt.

Forslag, der af foreningens medlemmer ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før repræsentantskabsmødet.

Beslutninger på repræsentantskabsmødet sker ved simpel stemmeflerhed. Undtaget herfra er vedtægtsændringer og beslutning om samvirkets opløsning, hvor der i begge tilfælde kræves et flertal på 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Samtidig kræves, at forslag om vedtægtsændringer eller opløsning er tydeligt meddelt som punkter i mødeindkaldelsen.

Ud over ordinært repræsentantskabsmøde kan bestyrelsen – når der skønnes at være behov for det – indkalde til medlemsmøde med henblik på drøftelse af emner inden for samvirkets interesseområde.

§ 7. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde:

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen måtte beslutte dette, eller når 1/3 af repræsentantskabets stemmeberettigede medlemmer måtte kræve dette med angivelse af motiveret dagsorden, l sidstnævnte tilfælde påhviler det bestyrelsen at indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde til afholdelse inden 4 uger efter modtagelsen af begæringen.

§ 8. Regnskab og revision:

Samvirkets regnskabsår er kalenderåret.

Samvirkets regnskab skal revideres af to på repræsentantskabsmødet valgte revisorer, idet regnskabet skal foreligge i revideret stand inden det ordinære repræsentantskabsmøde.

§ 9. Samvirkets formue:

Bestyrelsen er ansvarlig for anvendelse af foreningens midler og anbringelse af disse.

Foreningens kontante beholdning skal indestå på særlig oprettet konto i pengeinstitut.

§ 10. Hæftelser:

Foreningen hæfter for gæld kun ved sin formue. Bestyrelsen og foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens gæld og andre forpligtelser.

§ 11. Opløsning:

l tilfælde af samvirkets opløsning overdrages aktiverne efter repræsentantskabets beslutning til formål i overensstemmelse med samvirkets formålsparagraf (§ 2).

Godkendt på repræsentantskabsmødet på Jenle den 21. maj 2005