Limfjordsegnens Litteratur Samvirke

Forside Aktuelt
Arkiv
Litteraturpriser Limfjordsdigterne Historie
Udgivelser
Bestyrelse
Medlemskab
Kontakt
Kvinder i limfjordslitteraturen

30. september 2006
på Jenle

 

Se også som PDF-fil

 

 



Heldagsmøde på Jenle den 30. september 2006 om

 

"Kvinder i limfjordslitteraturen"

Foredrag om bl.a. Thit Jensen, Marie Bregendahl, og om de mandlige limfjordsdigteres kvindesyn. – Rundvisninger på Jenle. – Fællessang. – Frokost og eftermiddagskaffe.

Pris for alt (ekskl. drikkevarer) per person: 175 kr.


Tilmelding

Struer Museum
tlf.: 97 85 13 11
e-mail:
else@struermuseum.dk

 

 

PROGRAM

10:00   Ankomst – og rundvisninger på Jenle

11:00   Velkomst –

 - og hvem var for resten Henriette Nielsen?
   og Gudrun Gregersen?

11:30   Thit Jensens rødhårede heltinder fra Fuur

ved mag.art., direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen

En fortolkning af Thit Jensens stærke og erotiske kvindeportrætter i "Gerd" (1918), "Aphrodite fra Fuur" (1925), "Jørgen Lykke (1931) og "Stygge Krumpen" (1936).

12:30   Frokost – og rundvisninger på Jenle

14:00   Marie Bregendahl og den radikale erfaring

ved forfatter, rektor for Forfatterskolen Hans Otto Jørgensen

Et signalement af Marie Bregendahls litterære værker, med inddragelse af tre afgørende begivenheder i hendes liv – morens død, skilsmissen fra Jeppe Aakjær og det at være eneforsørger. Endvidere en belysning af hende som en sprogfornyer, der laver radikalt anderledes kompositioner og giver liv til en række kvindeskikkelser, som ikke før er set. Endelig en litteraturhistorisk placering: sammen med Johannes V. Jensen danner hun fortrop i det, som i Danmark gjorde litteraturen moderne.

 

15:00   Kaffe


15:30   Gudinders krop – fandens trods.

 -  Kvinder og natur hos nogle mandlige limfjordsdigtere (Thøger Larsen, Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær)

            ved mag.art., universitetslektor Anker Gemzøe

Den nøgne, unge kvinde, der bader i fjorden, er det centrale billede i en art verdslig dyrkelse af den frugtbare, fornyende kraft i naturen. Kvinder bliver gudinder i den nye naturkult. En anden side af kvindebilledet kommer til udtryk i skildringer af den lunefulde og frygtindgydende magtfulde kvinde. – Foredraget vil give eksempler på disse billeder og diskutere dem. I det første er der en ny, frigørende sans for kropslighed og natur: kvinden udsættes for en sær blanding af idealisering og reduktion til natur. I billedet af den fatale kvinde ligger der en hel del sans for psykologiske realiteter (til dels tidsbundne, til dels mere vidtrækkende), men også en ubearbejdet frygt og dæmonisering, der falder tilbage på den oplevende mand.